Rigtig mange har et ønske om at finde deres soulmate, hvilket er forståeligt nok. Men hvad er en soulmate egentlig?
En soulmate er en person, som man har en særlig sjælemæssig relation til. Soulmates vil ofte komme fra samme sjælegruppe som en selv. Det vil sige, at det er en sjæl, man i forvejen kender på det åndelige plan. Det er også derfor man ved soulmateforhold ofte vil føle, at man kender personen godt i forvejen. De virker på en sær måde bekendte, selvom man netop har mødt dem. Tiltrækningen og forbindelsen til soulmaten kan være ret kraftig. Nogen vil også opleve, at når de er i et soulmateforhold, vil de kunne føle partneren på afstand og eksempelvis mærke, hvis der er noget galt.
En soulmate behøver ikke nødvendigvis at være en romantisk partner. Det kan også være en tæt ven, en søster, bror eller tvilling eksempelvis. Det essentielle er, at man har denne særlige forbindelse, som er sjæleligt betinget.
Soulmates har ofte et formål med at komme ind i vores liv. Meget ofte har man på forhånd i det åndelige aftalt, at mødes i dette liv for at dele en række oplevelser. Det vil typisk være oplevelser, der har til formål at give os vigtige livslektioner, der kan udvikle vores sjæl og/eller forløse karma. En soulmate kan også dukke op i en svær periode i vores liv, for på den måde at støtte os. Men soulmate-møder er aldrig tilfældige.
En soulmate-relation behøver ikke nødvendigvis være en harmonisk relation. Det er faktisk en udbredt misforståelse. Soulmates kan komme ind i vores liv for at heale et eller flere uhealede aspekter i os og det kan være en smertelig proces, hvor bølgerne går højt. Det er ikke unormalt, at en soulmate bliver ved med at ”trykke på ens knapper”. Altså de ved lige præcis, hvad de skal sige eller gøre, for at få en helt op i det røde felt. Når det sker, er det et tegn på, at der bliver arbejdet med ens uhealede facetter. Så ja, det er ikke nødvendigvis let at være sammen med en soulmate partner.
En anden ting, der er vigtig at slå fast, er at man godt kan have mere end én soulmate i løbet af sit liv (i modsætning til Twinflames som man kun har en af). Jeg har set flere eksempler på folk, der har fået at vide, at deres partner var deres soulmate. Og med den viden i baghovedet holdt de panisk fast i denne partner, til trods for at relationen tydeligvis var usund og havde udspilet sin rolle. I den situation plejer jeg at rådgive folk til, at de faktisk skal se bort fra at deres partner er en soulmate. Traf dine beslutninger som var det en hvilken som helt anden partner. At inddrage det andet aspekt vil blot forvirre og gør det sværere at træffe de rette beslutninger.
‘
Twinflames
Nu var jeg kort inde på Twinflames. Twinflames er en del ligesom soulmates. Forskellen er blot, at Twinflames har man kun en af. Twinflames udspringer af det samme stykke sjæl. Men det betyder ikke, at man er ufuldstændig uden sin Twinflame. Langt fra. Det er blot endnu et aspekt i livets udfoldelse, at vi har en Twinflame. Det jeg personligt har oplevet med min twinflame relation er, at man har en dyb forståelse og en dybtfølt kærlighed til personen. Meget ubetinget. Jeg følte også med det samme, at jeg kendte personen og fandt det meget fascinerede blot at stirre ind i hendes øjne i timevis. Der er måske en grund til man siger, at øjnene er sjælens spejl. Twinflame-møder vil ofte afstedkomme stor åndelige vækst og i nogle tilfælde vil de samarbejde om et større formål.
Det er ikke i alle liv, man vælger at mødes med sin twinflame og det behøver man ikke være ked af. Et soulmate forhold kan også være meget dybt, meningsfyldt – og som jeg har været inde på – udviklende.
‘
Relateret indhold:
1. Hvordan manifesterer man sine ønsker?
2. Hvordan hæver man sin energivibration?
Tilbage til alle artikler
Det er forfærdeligt hårdt at møde sin soulmate mangler ord til at udtrykke min længsel. Ja man kan sidde og kigge på billedet meget længe, og blive overvældet af tårer eller glæde, selvom der ingen ord er. Jeg har aldrig mærket så stærke følelser før, føler jeg kan mærke hendes sindstemning og væsen. Det er også første gang jeg drages mod en, uden det er en seksuel drivt,(selvom denne er intakt)Men kan ikke dele det med familie og venner. Har ikke mod endnu til at henvende mig om dette til hende, men prøver at flette lidt varme ind, eller et blik eller interesse for noget jeg optager hende.