Der kan være stor personlig udvikling og transformation forbundet med at heale traumer og blokeringer fra tidligere liv. Men inden vi ser på hvordan man gør det, så lad os først se på hvad et traume fra et tidligere liv er og hvilken virkning det kan have.
Hvad er et traume fra et tidligere liv?
Et traume fra et tidligere liv kan defineres som:
“En oplevelse eller begivenhed fra en tidligere liv, der stadig påvirker ens nuværende liv negativt”
Traumer fra tidligere liv kan komme i mange former og påvirke næsten alle aspekter af vores nuværende liv. Det kan på sin vis sammenlignes med et traume opstået i dette liv. Forskellen er at siden traumet stammer fra et tidligere liv, kan vi ikke huske det. Men det påvirker os stadig. I stedet for at være en bevidst erindring er traumet lagret på sjæls-niveau. Det betyder, at det påvirker os på det ubevidste plan, hvor det bl.a. kan påvirke vores adfærd, overbevisninger og måde vi tænker.
For at tage et meget simpelt eksempel. Hvis du er druknet i et tidligere liv, kan det forklare en irrationel frygt for vand.
Men traumer og blokeringer fra tidligere liv kan være meget mere komplekse end det. De vil typisk involvere en form for traumatisk oplevelse, der har efterladt dybe spor på sjælen.
Siden traumerne ikke er lagret i vores bevidste hukommelse, oplever vi dem i stedet primært i form af deres påvirkning af os. Nedenfor finder du nogle af de måder tidligere liv traumer kan påvirke os.
Tegn på et traume fra et tidligere liv
- Du finder det svært at opnå succes inden for et specifik område i livet og du kan ikke finde nogen åbenlyse forklaringer på hvorfor.
- Begrænsende overbevisninger.
- En dybt rodfæstet adfærd der er svær at forklare.
- En irrationel frygt eller fobi.
- En tilbagevendende drøm eller mareridt, der kan virke meget virkelig.
- En kraftig aversion mod noget.
- Intens følelsesmæssig reaktion i forbindelse særlige situationer.
I nogle tilfælde kan fysiske skavanker også relatere sig til tidligere liv.
Healing af tidligere liv
Ved at heale traumer fra tidligere liv kan vi ofte adresserer de underliggende årsager til forskellige udfordringer, der ellers kan være svære at løse. Måske du allerede har prøvet forskellige andre ting, der ikke virkede, eller som kun virkede kortvarigt.
Ved at få adgang til det tidligere liv hvor et traumet/blokeringen opstod, kan det forløses. Det kan i en vis udstrækning sammenlignes med almindelig terapi, men siden det relaterer sig til et tidligere liv, er det nødvendigt at gribe det lidt anderledes an. Det kommer jeg nærmere ind på senere.
Healing af tidligere liv vil ikke blot påvirke ens nuværende liv positivt men også alle efterfølgende liv. I det lys kan det være meget befriende for sjælen at få forløst og traumer fra tidligere liv. Yderligere, når vi healer tidligere liv traumer, har det positiv effekt på fremtidige generationer i form af, at vi ikke sender vores egne begrænsende overbevisninger eller uhensigtsmæssige adfærdsmønstre videre. Det tror jeg er en af årsagerne til min sjæl finder dette arbejde så vigtigt.
Hvordan healer man traumer og blokeringer fra tidligere liv?
Der er forskellige metoder til at heale traumer og blokeringer fra tidligere liv. Herunder: Regressionsterapi, guidet meditation, selvhypnose eller ved at få hjælp fra en person som mig, der kan hjælpe med at få adgang til de tidligere liv.
Generelt handler det om at få adgang til traumet. Når det ikke er bevidst, er det meget svært at heale. Det kommer til at virke som en form for skjult programmering af vores underbevidsthed. Så en vigtig del af at heale traumet er ved at få det bevidstgjort. Men det handler også om, at hjælpe sjælen med at give slip på hvad der skete i det liv. Det kan være at give slip på eksempelvis skyld, vrede eller fortrydelse.
I nogle tilfælde kan personen have aflagt eder eller løfter i det tidligere liv, der stadig har virkning i dag. Disse kan have meget samme virkning som et traume fra et tidligere liv og bør også forløses energetisk.
Måden hvorpå jeg hjælper klienter med at heale traumer og blokeringer fra tidligere liv, er ved at jeg får vist det tidligere liv hvor traumet har sin oprindelse. Her hjælper jeg sjælen med at bearbejde og give slip på traumet. Efterfølgende hjælper jeg også klienten med at integrere informationerne omkring det tidligere liv og traumet, så man får mest muligt udbytte af sessionen.
Hvis du er nysgerrig på hvordan en sådan session foregår, kan du læse nedenstående eksempel på en session. Klienten har givet tilladelse til at det måtte gengives her.
Eksempel på traume fra et tidligere liv og hvordan det blev healet
En mand i fyrrene henvendte sig til mig med hans udfordring, som han mente kunne relatere sig til et tidligere liv.
Hans udfordring: Han ønskede, at jeg så på, om der var noget der blokerede ham i relation til penge og karriere. Han følte, at det var meget svært for ham “at tage tingene til det næste niveau”.
– Traumet i det tidligere liv der medførte blokeringen
Efter en indledende samtale aftalte vi, at jeg skulle gå videre og jeg påbegyndte mit arbejde. Jeg fik vist et liv i 1300-tallet i Romerriget.
Hans sjæl viste mig at han opholdt sig i et fangehul under jorden. Da jeg spurgte, hvad der var sket, udfoldede historien sig lidt ad gangen. I det liv havde han tilsyneladende stjålet et smykke, som han ville give til sin udkårne. Tyveriet var dog blevet opdaget, de var kommet efter ham og havde smidt ham i fangehullet. Nu ventede han på han skulle brændes. En grum skæbne!
Det var her sjælstraumet havde sin oprindelse. Mens han lå i fangehullet og ventede på sin skæbne, var han opfyldt af fortrydelse, bitter fortrydelse, hvilket efterlod et dybt aftryk på sjælen. Hans sjæl lærte, at det at tage risiko for at opnå penge, og opnå ting i livet generelt, var forbundet med et meget negativt resultat. Dette blev dybt indlejret i hans sjæl lige inden hans død i det liv. I dag, 700 år senere, påvirkede traumet stadig hans adfærd.
– Hvordan traumet blev healet
Jeg havde en samtale med hans sjæl i det liv og spurgte den om den var klar til at sætte ham fri fra traumet. Til det var svaret et klart “nej”, hvilket jeg fik vist ved korslagte arme. Jeg forklarede så, at i dag levede han i et moderne samfund. Tiderne var forandret meget siden det liv. Folk blev ikke længere brændt for at forsøge at opnå penge. I dag var der sikre måder man kunne tjene penge på og selv fængslerne var ikke specielt slemme. Herefter spurgte jeg igen og hans sjæl var klar til at sætte ham fri fra traumet. Nu var svaret ja.
Dette er tidspunktet, hvor der sker et energetisk skifte. Sjælen slipper traumet.
Efterfølgende spurgte jeg om gode råd i forbindelse med han følte sig blokeret i relation til penge og karriere. På forskellig vis fik jeg vist, at han var nød til at påtage sig mere risiko. At han var nød til at bevæge sig ud af hans komfortzone. At det var en step-by-step rejse, hvor han gradvist kunne bevæge sig opad. For eksempel ved at skifte job oftere og ved generelt at forfølge hans mål her i livet – ting der ofte indebærer et vist element af risiko. Risiko som han i det tidligere liv havde lært var ekstremt farligt at påtage sig.
– Feedback fra klienten
Da jeg præsenterede informationerne for klienten vakte det genklang. Han fortalte mig at han altid havde afskyet alt omkring Romerriet og skiftede kanal hver gang det var i fjernsynet. Han fortalte mig yderligere at han var en meget risikoavers person og havde arbejdet i den samme virksomhed i 21 år.
– Efterspillet
Måden hvorpå en klient overkommer et traume fra et tidligere liv og opløser blokeringen er en todelt rejse.
1) Energetisk er hans sjæl nu sat fri fra traumet. De negative bånd til det tidligere liv er ophævet. Det betyder, at han nu er mindre begrænset i sit nuværende liv. Han har mulighed for at leve friere med færre begrænsninger. Han vil kunne begynde at slippe gamle mønstre, der underbevidst har holdt ham tilbage.
2) Ved at bringe bevidsthed omkring den uhensigtsmæssige adfærd, der var rodfæstet i et tidligere liv, kan han nu aktivt arbejde med denne, for at opnå succes inden for de områder han fokuserede på: Penge og karriere.
Klienten var meget tilfreds med sessionen.
Interesseret i en session?
Du er velkommen til at kontakte mig en henblik på en uforpligtende samtale. Her kan vi afdække, om din udfordring kan være rodfæstet i et tidligere liv. Denne samtale hjælper også mig med at afdække om jeg kan hjælpe dig.
Hvis jeg finder, at jeg kan hjælpe dig, og vi aftaler at fortsætte, vil jeg udføre selv arbejdet, hvor jeg afdækker det tidligere liv, jeg bliver guidet til. Jeg undersøger hvad der påvirker dig, hvordan det kan løses og rydder op energetisk.
Efterfølgende deler jeg de ting jeg fik vist med dig via et videoopkald. Her hjælper jeg også, med at integrere de informationer jeg modtog omkring det tidligere liv. Hvis du har nogen spørgsmål til det hele, kan du stille dem her.
En session koster i øjeblikket 369 kr.
Det indledende opkald koster ikke noget. Hvis du beslutter dig for, at vi skal fortsætte, og jeg mener jeg kan hjælpe dig, laves betalingen og jeg går i gang med arbejdet.
Du kan bestille en uforpligtende samtale via formularen herunder.
Om Klaus Kaae Hermansen
Klaus har gennem mange år beskæftiget sig med den spirituelle verden og udgivet flere bøger om spiritualitet, herunder om hvordan man kommunikerer med den åndelige verden. I dag tilbyder han sessioner inden for forskellige områder. Han er derudover tilknyttet https://sjaelensskole.dk/ som underviser og foredragsholder.
Copyright © Spredlyset.dk 2023