Ånden i glasset, eller på engelsk “Ouija board”, er et emne der løbende kommer op og som mange advarer kraftigt imod. “Spillet” består af et bræt med tal og bogstaver, hvorpå et glas eller lignende placeres. Deltagerne placerer hver en finger på glasset og man man påkalder sig så ånderne, der kan kommunikere ved at flytte glasset rundt.
‘
Ånden i glasset regler
Der findes en lang række “regler” som man ifølge nogle anvisninger bør følge, for at gøre det på den “rigtige måde”. Reglerne varierer efter hvor man læser. Reglerne beskriver både hvad man bør gøre for at få kontakt til ånderne, hvordan man bør afslutte en session, hvad man ikke bør gøre osv.
Når jeg læser om de forskellige regler, varierer de noget og nogle af dem leger tydeligvis med ens frygt – berettiget eller ej. “Hvis du ikke afslutter spiller med ..” vil ånden stadig være der osv.
Jeg har valgt ikke at opliste de forskellige regler her, da jeg mener det potentielt kan gøre mere skade end gavn. Jeg kan personligt ikke stå inde for, at de sikkert kan følges og at de er hensigtsmæssige.
Dog vil jeg sige, at hvis man kaster sig ud i ånden i glasset, bør det gøres med stor omtanke, respekt og ikke under påvirkning af alkohol. Alkohol kan svække ens dømmekraft samt svækket en i forhold til ånder med dårlige hensigter. Ligeledes bør man afholde sig fra “spillet”, hvis man er psykisk sårbar. Sidst, men ikke mindst, bør du læse denne artikel til ende inden du evt. overvejer at bruge ånden i glasset brættet.
‘
”
Når det går galt
Der findes en lang række skrækhistorier om hvor galt, det kan gå. De værste er hvor folk er blevet sindssyge eller sågar har begået selvmord efterfølgende. Der er også mindre slemme eksempler, hvor folk blot er blevet skræmt fra vid og sans eller hvor de efterfølgende oplever mystiske og uhyggelige ting ske omkring dem. Der er naturligvis også mindre dramatiske historier, hvor folk har kommunikeret med ånder og ikke er kommet galt afsted eller hvor glasset slet ikke har bevæget sig.
‘
Hvad sker der, når man “spiller” ånden i glasset?
Inden jeg besvarer om det er farligt, vil jeg prøve at forklare, hvilke kræfter man leger med. Det der sker, når man “spiller” ånden i glasset, er at man inviterer den anden side ind i ens virkelighed. Det vil sige, man inviterer åndeverden til at deltage i ”en leg”, hvor de, via os, får mulighed for at komme til udtryk.
Det første problem er, at man ingen ide har om hvem eller hvad, man forbinder sig med eller får kontakt til. Spillets useriøse karakter og det faktum, at det ofte bruges skødesløst og af uvidende folk, gør at det tiltrækker ånder af lav lødighed fra de lave astrale planer. Ånder der ikke nødvendigvis har gode intentioner.
Derfor er det heller ikke sikkert, at ånderne er ærlige. Det er eksempelvis muligt, at disse udgiver sig for at være et afdødt familiemedlem eller en afdød kendis, blot for at få opmærksomhed og kunne manipulere med deltagerne.
Herunder kan du se et interview fra CBN omhandlende en mands skræmmende historie.
‘
”
Manglende beskyttelse
Et andet problem er, at deltagerne ikke beder om beskyttelse inden de kaster sig ud i at kommunikere med ånderne. Folk der arbejder professionelt med åndekontakt og clairvoyance ved, at det er essentielt og normal praksis at beskytte sig, inden man går i gang med den slags.
Det er således stærk misforstået, at det er en leg eller et spil og det er under ingen omstændigheder, noget børn bør beskæftige sig med. Man risikerer at inviterer noget ind i sit liv, som man ikke ved hvad er, og som kan påvirke en negativt, også i tiden efter man har spillet det.
Hvis du allerede har prøvet ånden i glasset, så lad være med at gå i panik. Det er ikke sikkert, der er sket noget. Hvis du derimod oplevede ubehagelige ting under spillet eller på anden måde har følt dig påvirket efterfølgende, så bed det guddommelige om at rense dig og dine omgivelser. Hvis man ikke syntes det virker, kan man opsøge en clairvoyant, der kan hjælpe med det. Men som udgangspunkt skal man tage det roligt, hvis der ikke er sket noget.
‘
Ånden i glasset, er det farligt?
Tilbage til om det er farligt? Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg sige, ja det kan det absolut være og man hører mange, der har prøvet det sige: “at det gør de aldrig nogensinde igen”.
Om man kommer galt afsted, eller der ikke sker noget dårligt, afhænger helt af omstændighederne, hvor sårbar man er osv. osv. Men den generelle anbefaling må absolut være, at man bør holde sig langt væk fra ånden i glasset.
Hvis man ønsker kontakt til åndeverden, bør man i stedet kontakte en erfaren clairvoyant, man har tillid til. En sådan kan også hjælpe med afdødekontakt.
‘
Relateret indhold:
1. Hvem er min skytsengel?
2. Hvad er åndelige guider?
3. Hvad sker der når man dør?
‘