Hvad sker der, når man dør?

Når man dør, vil ens sjæl forlade den fysiske krop. I de sidste øjeblikke af ens liv, eksempelvis hvis man er alvorligt syg og ligger for døden eller man er kommet alvorligt til skade, så vil man ofte se situationen udefra. Se sygeplejerskerne og lægerne arbejde med ens krop, mens man selv svæver over kroppen. Man vil dog ikke være i stand til at kommunikere med personerne. På det tidspunkt vil man ikke længere have smerter, hvis man havde det i den fysiske krop.

Senere hen beskriver de fleste, at de bevæger sig mod lyset. Et smuk hvidt lys. Stærkt som solen, men uden at blænde. Derfra er det min opfattelse, at det er lidt individuelt hvad der sker. Der vil dog altid være en modtagelseskomité. Komitéen består typisk af kære afdøde familiemedlemmer, måske åndelige venner fra ens sjælefamilie og ens primære guide vil som hovedregel også være der og spille en vigtig rolle, omend denne kan holde sig i baggrunden. Der kan også stå andre væsener eller sjæle klar ved vores ankomst, som er specialiseret i at hjælpe netop ankomne sjæle. Hvor mange der venter på os er forskelligt og hænger sammen med vores sjæls udviklingsniveau og dermed behov for støtte. Særligt for yngre sjæle betyder modtagelsen ved overgangen til den åndelige verden meget. I takt med sjælen bliver mere udviklet faldet behovet for støtte ved overgangen og færre vil stå klar til at tage imod. Den anden side ved altid besked om vores ankomst, så man behøver ikke at frygte, man bliver glemt.

Ens sjæl kan godt være hårdt medtaget, hvis man har haft et hårdt liv eller har oplevet en voldsom død. Det vil afspejle sig i, at vores energi så kan være helt forvredet. Det vil man som noget af det første tage sig af på den anden side. Det bliver der afsat tid til og man vil få alt den nødvendige hjælp til at blive ”udrettet” og healet. Det foregår meget organiseret i en form for ”modtagecentre”.

Når denne proces er overstået, vil man gennemgå sit liv sammen med sin primære guide. Det kan betragtes som en form for evalueringssamtaler, hvor man ser tilbage på de ting man oplevede, lærte og kæmpede med i det afsluttede liv og hvordan man håndterede de forskellige situationer. Man vil også se på, hvordan man klarede den planlagt læring og på hvilke områder man fortsat har brug for læring. Disse samtaler efterfølges senere af en samtale, hvor også nogle højerestående deltager. Disse “personer” er en form for opstegne mestre. Det vil sige sjæle med meget stor indsigt og erfaring i det jordiske liv.

Det er nok denne form for oplevelse, der har givet grobund for den gammeldags betragtning med, at man bliver ”stillet til regnskab efter sin død”. Det går dog ikke ud på “at dømme” og det hele sker i en meget kærlig og forstående atmosfære. De har selv levet og ved hvor udfordrende livet på jorden kan være. Det er mere et spørgsmål om at analysere det forgange liv og se på vores oprindelige hensigter, i lige så høj grad som de valg vi foretog os. Formået med samtalerne er ultimativt, at vi skal udvikle os, lære af vores erfaringer og forberede os til det næste jordiske liv.




Herefter vil vi oftest opholde os en periode i det åndelige, hvor vi også har mulighed for at lære og udføre andre aktiviteter. Der findes dog undtagelser, hvor sjæle indvilliger i hurtigt at blive sendt tilbage til jorden, eksempelvis for at rette op på en uhensigtsmæssig handling udført i seneste liv. Hvis man for eksempel har påført andre stor smerte, kan en mulighed være hurtigt at vende tilbage til jorden for selv at opleve stor smerte og på den måde lære af sine handlinger og udligne den karma, der er opbygget. Men det normale er, at sjælen bliver en periode i det åndelige, hvorefter der kommer et tidspunkt, hvor man igen er klar til at påtage sig en inkarnation (et liv) på jorden. Der er intet pres i den forbindelse, men de fleste vil gerne i gang igen for at udvikle sig og ikke sakke bagud i forhold til de andre sjæle, man udvikler sig sammen med.

Når tiden kommer og man er klar, vil man blive præsenteret for en række mulige liv og kroppe, man kan vælge imellem. Man får ikke fuld indsigt i livene (af hensyn til læringen), men vil blive præsenteret for nogle hovedtræk, så som ens forældre, hvordan ens krop ser ud, ens mentale karakteristika osv. De fysiske rammer vil også blive præsenteret og noget af hovedindholdet i livene. Valget mellem kroppene/livene sker naturligvis i samråd med ens guide og andre hjælpere. De liv man får at vælge imellem er nøje udvalgt til en og ud fra hvor man er i sin udvikling og hvad man har brug for at lære. Livene vil også indeholde karmiske forløsninger. På det åndelige plan er der fuldstændig indsigt i os, så livene vil naturligt tiltale os og være rigtige for os. Vi vil derfor ikke komme i en situation, hvor vi ikke ønsker nogen af de mulige liv.

Nogen sjæle opfatter ikke ved deres fysiske død, at de rent faktisk er døde eller nægter at give slip på den den fysiske dimension. Det kan ske hvis døden indtræffer meget pludseligt, hvis man er svært psykisk syg eller hvis man er meget knyttet til det jordiske. Det kan både være tilknytning til personer, begivenheder eller steder. I den situation vil man forblive i stadiet mellem den åndelige dimension og den fysiske. Det er dog ikke sådan, at man er blevet glemt og er fanget i denne dimension for evigt. Der bliver altid holdt nøje øje med os og hvornår vi er klar til at rykke videre. Her er det også vigtigt at huske, at tid ikke opfattes på samme måde på den anden side. Flere hundrede år vil eksempelvis kun føles som 14 dage for en sjæl i den dimension og ultimativt vil også disse sjæle rykke videre. Det er dog langt mere normalt, at sjælen kun vælger at blive en kort periode i dette stadie, hvis den ikke går direkte over.

Dem der vælger at blive en periode, hvilket ikke er unormalt, kan gøre det for at være omkring deres pårørende, trøste dem, se begravelsen osv. Det er ikke unormalt at disse sjæle vil forsøge at komme i kontakt med de pårørende. Det kan være små tegn, en sommerfugl der insisterende følger efter en, et stjerneskud på himlen i samme sekund som man tænker på den afdøde, en meget livagtig drøm, hvor man ser eller måske taler med den afdøde osv. osv. Hvis du har på fornemmelsen, at det var et tegn fra en afdøde, så er din fornemmelse ofte rigtig. Og hvis du føler den afdødes tilstedeværelse, så er denne fornemmelse også normalt rigtig.

Disse sjæle i mellemstadiet vil typisk være her i en periode, eksempelvis 14 dage, og så bevæge sig over i lyset. Som pårørende kan du bruge denne tid til at få sagt de sidste ting, du gerne ville sige til personen. Dette kan du gøre i dine tanker, tale ud i luften eller skrive det ned. De afdøde ved, når vi vil i kontakt med dem, lige så snart vi tænker på dem. Så du skal ikke bekymre dig om de får dine beskeder. Det gør de!

Når sjæle slipper mellemstadiet og bevæger sig over i lyset, så betyder det ikke, at vi ikke længere kan få kontakt til dem. Der vil dog ofte være en “stille periode” hvor sjælen vil være svær at få kontakt til. Det hænger, så vidt jeg ved, sammen med at sjælen omstiller sig til sjælestadiet og fordøjer det afsluttede liv. Der er lidt delte meninger om længden af denne periode og det skyldes nok også, at den kan have forskellig varighed. Jeg har hørt nævnt omkring 6 måneder. Efter denne periode vil det være lettere at få kontakt til afdødes sjæl igen, eksempelvis via en clairvoyant, der kan formidle afdødekontakt. Efter “stilleperioden” vælger nogle afdøde at vende tilbage for at assistere pårørende som åndelige guide. Det vil sige hjælper i det åndelige.

Det er primært sjæle i mellemstadiet, dvs. dem der endnu ikke har været ovre i lyset, der er årsag til åndelig aktivitet så som lys, der tænder og slukker af sig selv. Derimod vil sjæle, der allerede har været ovre i lyset ikke volde os problemer, da de kun er her for at hjælpe os. De kommer og går også som det passer dem og er således ikke permanent i nogen af stadierne.

Når et barn dør, vil det i stedet vokse op i det åndelige, til det når voksenalderen. Der vil selvfølgelig være andre sjæle til at tage sig kærligt af barnet i den periode. Mit indtryk er, at børn der vokser op i det åndelige, har det endog rigtig godt.

Relateret indhold:
1. Hvad sker der når man begår selvmord?
2. Reinkarnation og sjælen
3. Hvad er åndelige guider?
4. Afsked med en nær kær




Tilbage til blog